Finanshus: Coloplast lige lovligt optimistisk

Det schweiziske finanshus UBS er skeptisk overfor den danske medicokoncerns forventninger til især én af divisionernes vækstrater og tvivler på udbygning af den i forvejen stærke position i Europa.
Foto: Coloplast/ PR
Foto: Coloplast/ PR
Af RITZAU FINANS

Det schweiziske finanshus UBS sænker anbefalingen for Coloplast til "salg" fra "neutral".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Finanshuset sænker samtidig kursmålet til 375 kr. fra 500 kr.

I en analyse af Coloplast fremhæver det schweiziske finanshus, at konsensus er, at Coloplast skal vokse sin stomi og kontinens-forretning med 8 pct. over de næste tre år i et marked, hvor Coloplast venter en vækst på 5 pct.

Det er ifølge UBS et meget optimistisk synspunkt.

"Coloplast har allerede 50 pct. markedsandele i mange nøglemarkeder, og vi tror, at det kæmper med at udbygge den allerede dominerende position i Europa, hvilket efterlader det afhængigt af fortsat vinding i USA," lyder vurderingen fra finanshuset.

Onsdag endte Coloplast-aktien med et fald på 0,7 pct. til 487 kr.

 Coloplast-direktør ser ingen konkurrenter til nyt produkt

 Coloplast-aktien fik comeback trods blodrødt marked

 Coloplast afsætter 3 mia ekstra til amerikanske retssager

 Derfor fyrer Coloplast i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også