Sydbank: Ingen store overraskelser i Coloplast-regnskab

Der er ikke de store overraskelser i Coloplasts regnskab for tredje kvartal, vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der samtidig mener, at selskabets problemer i 2016 vil være en saga blot.
Foto: Sydbank/PR
Foto: Sydbank/PR
AF RITZAU FINANS

Der er ikke de store overrasker i tredje kvartals regnskabet fra medicoselskabet Coloplast.

Det siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

"Regnskabet er ikke den store overraskelse set i lyset af nedjusteringen, vi så i juni, hvor man flagede for fortsatte problemer for deres hjemmeomdelingsservice i Storbritannien, hvor man ændrede processerne for receptordrerne, og som har haft en negativ konsekvens," siger Søren Løntoft Hansen.

Han forklarer, at også det amerikanske justitsministeriums brancheundersøgelse har lagt en dæmper på selskabets kampagne- og markedsføringsaktiviteter på det amerikanske marked.

"Det har ført til et dæmpet salg indenfor stomi og kontinens i USA. Så kvartalet afspejler vækstmæssigt de her udfordringer for Coloplast sammen med blandt andet ændringer og tilskudsreformer i Holland," siger Søren Løntoft Hansen og tilføjer, at selskabet også er ramt af nedskrivninger i forbindelse med, at man stoppede samarbejdet med Devon Medical.

Stadig et veldrevet selskab

Coloplast leverede omkring tirsdag middag et regnskab, der levede op til dets egne forventninger. Medicoselskabet omsatte for 3540 mio. kr. i tredje kvartal sammenlignet med 3134 mio. kr. i samme periode sidste år. Analytikere havde ventet et salg på 3559 mio. kr., ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Selskabets driftsresultat (EBIT) endte på 1073 mio. kr. mod 1050 mio. kr. i samme kvartal af 2013/14. Det var en lille, positiv overraskelse, da analytikerne havde forventet 1060 mio. kr.

Ifølge Søren Løntoft Hansen viser Coloplast dog stadig med regnskabet, at det er et veldrevet selskab, som formentlig snart lægger problemerne bag sig.

"Coloplast vokser med de nye produktkategorier, man har lanceret i de seneste år. Det går godt, og jeg tror også, at de problemer, som Coloplast er røget ind i her i forbindelse med tredje kvartal, måske kortvarigt vil aftage, så problemerne måske godt nok vil rette lidt ind i 2016, men så bør de også være en saga blot," vurderer Søren Løntoft Hansen.

 Analytiker: Nedjustering tog brodden af regnskab

 Coloplast sætter tal på nedjustering

 Coloplast fastholder forventningerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også