Hollændere åbner testfacilitet i Danmark

Et hollandsk selskab åbner ny testfacilitet til operationsstuer i Forskerparken i Odense.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Den hollandske virksomhed Bussman Medical and Research kigger nu for alvor mod Danmark.

Hollænderne er nemlig i færd med at starte et testslaboratorium for operationsudstyr i Forskerparken i Odense. Det sker i samarbejde med Welfare Tech, Odense Kommune, Udvikling Fyn og Syddanske Forskerparker.

Det skriver WelfareTech.

Anlægget kommer til at bestå af en operationsstue, et sterilt lager og en ren korridor, hvor leverandører for mulighed for at fremvise deres ustyr eller bruge faciliteterne som et testlaboratorium.

"Jeg er rigtig glad for at have fundet et entusiastisk konsortium af fagfolk, der understøtter vores indsats for at komme ind på det danske marked. Sammen med vores kolleger i Forskerparken inviterer vi leverandører af sundheds- og serviceydelser til den danske sundhedssektor til at besøge vores nye enhed i Odense," udtaler Arjan de Rijke, adm. direktør i Bussman Medical and Research.

Busmann Medical and Research vil i øvrigt fremvise sine egne operationsløsninger frem for den danske sundhedssektor.

"Vi byder Bussman velkommen i Odense og er glade for, at det hollandske selskab har valgt at placere deres forretning i Odense og etablere deres test- og showcase her. For Odense er det et vigtigt skridt i retning af at tiltrække nye virksomheder til byen inden for velfærdsteknologi, idet Bussman’s valg tydeligt viser, at det er attraktivt at gøre forretninger i Odense," udtaler Odenses borgmester Anker Boye.

Testfaciliteten åbner efter planen til september, og der forventes at være fire ansatte i 2016 og 10 ansatte i 2017.

 Idéer skal blomstre i nyt syddansk velfærdslaboratorium

 Velfærdsteknologi ender for ofte i pilotprojekter

 Living labs stadig i testfasen

 Kommunal chef genkender manglende struktur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også