Ugebrev: Tre gode grunde til at købe ALK-aktier

Der er flere gode grunde til, at den danske allergivirksomhed ALK-Abelló er et godt køb i øjeblikket, vurderer Økonomisk Ugebrev.
Foto: ALK, PR
Foto: ALK, PR
AF RITZAU FINANS

Der er tre faktorer, der får Økonomisk Ugebrev Formue til at opjustere kursmålet for ALK-Abelló til 910 kr.

For det første: ALK-Abelló oplyser, at man kan modtage milepælsbetalinger i perioden 2015-2016 på 185 mio. kr., hvilke primært er relateret til succesfuld kommercialisering af husstøvmiddelallergitabletten Mitizax i Japan og USA.

For det andet har ALK-Abelló taget en beslutning om at flytte produktionen af injektionspennen Jext fra Schweiz til Danmark, hvilket ventes at give en engangsskattebesparelse på 75 mio. kr. i 2. kvartal 2015.

For det tredje vil ALK-Abellós aktiekurs i de kommende 12 måneder i høj grad været præget af nyheder fra Mitizax.

"Ultimo 2015 ventes således regulatorisk svar fra de europæiske sundhedsmyndigheder om markedsgodkendelse, og desuden ventes en tilsvarende beslutning i Japan i 2016. Herudover ventes Merck at offentliggøre fase III resultater for et nordamerikansk studie," skriver ugebrevet.

Ugebrevet venter som udgangspunkt positive udfald af alle tre ovennævnte begivenheder, hvilket dermed vil udløse milepælsbetalinger på op mod 200 mio. kr. over det kommende års tid.

"I 2015 og eksklusiv milepælsbetalinger venter vi, at ALK-Abelló kan levere en kerneomsætning i den øvre del af det udmeldte interval, og vi venter et overskud efter skat på ca. 200 mio. kr., hvor særligt 2. kvartal tegner gunstigt grundet skattebesparelsen for Jext," konkluderer ugebrevet, der derfor fastholder en købsanbefaling og hæver 12-måneders kursmålet til 910 kr.

Aktien lukkede fredag i 816 kr.

 ALK-topchef skuffet over allergihåb i USA

 Analytiker: ALK's allergitabletter er malurt i bægeret 

 ALK lukker schweizisk forretningsenhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også