For lidt kontrol med de mange sundhedsapps

Der er både udfordringer omkring sikkerhed og præcision ved de mange sundhedsapps, der findes i dag, viser ny rapport.

Den voksende industri inden for sundhedsapps står over en bred kam over for afgørende udfordringer.

En rapport fra IMS Institute for Healthcare Informatics viser nemlig, at de mange sundhedsapps kan være problematiske for brugerne, da der er en række bekymringer omkring datasikkerhed, brugernes privatliv og regulatoriske udfordinger, som endnu ikke er taget hånd om. Det skriver FierceMobileHealthcare.

"Der er tusinder af apps på området, men der er kun meget lidt vejledning til lægepersonale og forbrugere om, hvordan man skiller de gode fra de dårlige," siger Aaron S. Kessel Heim, MD, lektor ved Harvard Medical School.

I rapporten angives det, at der i dag er over 40.000 sundhedsapps i verden, og antallet af downloads tilbage i 2013 ramte 660 mio. Et tal, der formentlig kun er steget siden da.

Den manglende sikkerhedomkring flere apps skyldes blandt andet, at størstedelen af de forskellige sundhedsapps ikke er blevet godkendt eller bevist nyttige og sikre af et regulatorisk organ - eller endda af dem, der har skabt de enkelte apps.

I visse tilfælde kan det at stole på sundhedsapps derfor medfølge en vis risiko. Det er dog langt fra tilfældet ved alle.

"Mens apps ikke er et universalmiddel for alle patienter eller udbydere, kan de i flere tilfælde hjælpe til mere engagement blandt patienterne," udtaler Aaron S. Kessel Heim.

 Sundhedsapps fremstår som medicinsk udstyr uden af være godkendt

 Sundhedsapps mangler et App-otek 

 App skal lette pres omkring akut kejsersnit

 App til for tidligt fødte vil omsætte for 100 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også