De skal levere udstyr til Danmarks største laboratorium

Bygningerne til Danmarks største fuldautomatiske biokemiske laboratorium står allerede færdige i Aarhus. Nu er vinderen af den tocifrede millionkontrakt til levering af udstyr og service også fundet.

Indtil videre er Danmarks største fuldautomatiserede biokemiske laboratorium ikke andet end en tom skal. Bygningerne til laboratoriet står allerede opført som en del af det nye universitetshospital i Aarhus, men udstyret mangler stadig.

Men nu er etableringen af laboratoriet kommet et skridt nærmere. Siemens Healthcare Diagnostics har nemlig vundet udbuddet og skal levere udstyr og service til anlægget, oplyser Region Midtjylland på sin hjemmeside.

Kontrakten har en værdi på cirka 20 mio. kr. hvilket er omkring fire mio. lavere end budgetteret.

”Vi er i en tid, hvor der er et stort pres på sundhedssektoren, og derfor er vi særligt glade for at kunne levere teknologi, der effektiviserer processerne til gavn for både læger og patienter. Denne løsning er samtidig unik, fordi det er første gang, at udbudsrunden er dialogbaseret. Det giver et bedre samarbejde og er med til at sikre den optimale løsning for hospitalet,” siger Birgit Eskildsen, adm. direktør i Siemens Healthcare Diagnostics.

Installationen af det nye udstyr begynder i august 2015, og de første prøver forventes at køre gennem laboratoriet i marts 2016.

 Siemens Healthcare får mere frihed 

 Hospitalsbyggeri får igen en løftet pegefinger

 Færre penge til supersygehus i Skejby 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også