Medicoselskab spinder ”rygraden” ud

Det amerikanske medicoselskab Integra LifeSciences har annonceret planer om at spinde sin forretning for rygradsudstyr ud fra koncernen. Planerne er et led i en større omstrukturering af selskabet.

Amerikanske Integra LifeSciences vil nu spinde sin forretning for rygradsbehandlinger ud fra koncernen i et nyt, børsnoteret selskab kaldet SeaSpine. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

SeaSpine vil fokusere på udvikling og markedsføring af hardware og såkaldte orthobiologics til brug i rygsøjle-kirurgi. Orthobiologics er stoffer som ortopædiske kirurger kan benytte til at fremskynde helingen af knogler, led og muskler.

Udspindingen af rygradsforretningen betyder samtidig, at Integra fra 2015 vil operere som to separate forretningsdele, Specialty Surgical Solutions og Orthopedics & Tissue Technologies.

De nye planer er et led i en større omstrukturering af Integras forretningen, som begyndte i 2012 og har til formål at optimere selskabet og sætte fart i væksten. Aktierne i det nye selskab vil overgå til koncernens nuværende aktionærer på skattefri basis, oplyser selskabet.

Sænker forventninger

Integra LifeSciences har også netop aflagt regnskab for årets tredje kvartal. Her fremvises en vækst på 7,7 pct. på toplinjen til 229,7 mio. dollars. På driften går man fra et minus på 31,14 mio. dollars i tredje kvartal af 2013 til et plus på 17,73 mio. dollars i den seneste periode. Bundlinjen stiger fra et underskud på 30,33 mio. dollars til et overskud på 9,81 mio. dollars.

Men til trods for det gode result sænker medicoselskabet sine forventninger for helåret fra en tidligere forventning om en indtjening per aktie på 1,06-1,24 dollars til 0,81-0,99 dollars per aktie. Det skyldes netop udspindingen af rygradsforretningen, hvilket medfører uspecificerede engangsomkostninger.

 FBI fanger storsvindlende implantatfirma  

 Analyse: Her er kampen om Coloplast-rival 

 Zimmer køber konkurrent for milliarder 

 Knap 1.000 sagsøger Medtronic 

 Össur-topchef: Tror på amerikansk vækst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også