Institutleder vil knytte tættere bånd til industrien

Den nye institutleder for Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet vil knytte tættere bånd mellem universitetet og de private virksomheder.
Foto: Jan Dagø / JP
Foto: Jan Dagø / JP

1. september begyndte Kasper Hallenborg som ny institutleder for Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, og planen er ganske klar, skriver epn.dk.

"Min fornemmeste opgave bliver at skabe dialog mellem universitetet og virksomheder. Vi skal have en dialog om, hvordan vi sikrer det bedst mulige samarbejde. Instituttet har gang i rigtig mange projekter og forskning. Dem kommer jeg ikke til at være så direkte en del af som tidligere. Derimod skal jeg sikre og forbedre vores strategiske samarbejder fremadrettet bl.a. med Teknologisk Institut, som vi har et stort samarbejde med," siger den 38-årige ingeniør, lektor og nu institutleder Kasper Hallenborg til epn.dk.

Ifølge epn.dk er Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet især kendt for forskning i robotteknologi og for at være omdrejningspunktet for den klynge af robotvirksomheder, som er vokset frem omkring Odense.

Læs hele interviewet her.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også