Medtronic smider igen milliarder på bordet

Dagen efter at Medtronic betalte mere end en milliard for et hollandsk selskab, har verdens største medico-koncern endnu engang haft den store pengepung fremme.

Tirsdag annoncerede Medtronic, at man havde købt det hollandske medicoselskab Sapiens SBS for 200 mio. dollar, svarende til 1,13 mia. kroner, og dagen efter har verdens største medico-koncern gennemført endnu en milliardhandel.

Medtronic har opkøbt det privatejede, italienske selskab NGC Medical, som leverer en række services til hospitaler i Italien og andre europæiske lande. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Transaktionen værdisætter det italienske firma til 350 mio. dollar, men Medtronic ejede allerede en andel på 30 pct. af selskabet inden opkøbet, hedder det i meddelelsen. NGC driver bl.a. operationsstuer og intensivafdelinger på små 30 hospitaler i hjemlandet, Italien, og er også i hastig vækst i resten af Europa, samt i Mellemøsten og Afrika.

NGC bliver fremover en afdelingen kaldet Managed Services under Medtronics Hospital Solutions-forretning, og er ifølge koncernen ”endnu et eksempel på Medtronics fortsatte bestræbelser på at bevæge sig mod værdibaseret sundhedspleje ved at øge den økonomiske værdi af sine produkter og services.”

NGC Medical vil dog fortsat blive drevet som en selvstændig forretningsenhed, oplyses det.

Uholdbare modeller

”Jeg er rigtig glad for, at NGC vil slå sig sammen med Medtronic og føje nye muligheder til vores voksende tilbud til hospitaler og sundhedssystemer,” udtaler Rob ten Hoedt, der er koncerndirektør i Medtronic med ansvar for markederne i Europa, Mellemøsten, Afrika og Canada. Han tilføjer:

”Som vi alle ved, er de nuværende modeller for levering af sundhedspleje ikke holdbare, og Medtronic er fast besluttet på at finde nye måder at indgå partnerskaber med læger, hospitalssystemer, patienter, betalere og regeringer verden over for at imødekomme deres udfordringer i forhold til omkostninger og adgang til pleje og for at levere sundhedspleje af højeste kvalitet.

Medtronic køber hjernefirma i milliardhandel

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også