Philips Healthcare siger farvel til topchef

Deborah DiSanzo forlader nu sit job som adm. direktør for Philips Healthcare. Teknologi-giganten har ingen planer om at udpege en efterfølger.
Foto: PR
Foto: PR

Den hollandske teknologikæmpe Philips har taget afsked med sin øverste chef for sundhedspleje-divisionen, Deborah DiSanzo, som har forladt stillingen efter to år som følge af skuffende resultater. Det skriver Philips i en pressemeddelelse.

Koncernen oplyser samtidig, at man ikke vil udpege en efterfølger til den afgående direktør, men i stedet vil implementere en ny ledelsesstruktur i sundhedspleje-afdelingen. Det sker i et forsøg på at forbedre resultaterne og for at man bedre kan imødekomme nye kundebehov indenfor sundhedspleje, som er et område i rivende udvikling, hedder det i meddelelsen.

I den nye struktur vil Philips i bund og grund fjerne et ledelseslag i sundhedspleje-afdelingen, så de forskellige grupper nu skal rapportere direkte til den øverste koncernchef Frans van Houten.

”Resultaterne i vores sundhedspleje-sektor har skuffet. EBITA forventes at være på ca. 220 mio. euro i andet kvartal, mens EBITA for hele koncernen på ca. 400 mio. euro er i tråd med forventningerne,” siger Frans van Houten, som er adm. direktør for hele Philips-koncernen, i meddelelsen.

Direktøren tilføjer dog, at man forventer at driftsresultatet (EBITA) i sundhedspleje-afdelingen, som tegner sig for ca. 40 pct. af den samlede omsætning i koncernen, bliver forbedret i årets andet kvartal sammenlignet med samme periode i 2013.

 Philips: Svensk kæmpeaftale smitter af i Danmark 

 Philips og Karolinska indgår stor aftale 

 Philips-direktør skal styrke Scion DTU 

 Philips' nordiske topchef træder ind i DTU Scion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også