Coloplasts afdeling for Stemme & Respiratorisk Pleje overgår forventningerne

Enheden, der er Coloplasts nyeste, udvikler og producerer blandt andet produkter til hjælp med vejrtrækning og tale hos mennesker med laryngektomier og tracheostomier.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Coloplasts forretningsenhed Stemme & Respiratorisk (S&R) Pleje kom ud af andet kvartal af 2023/24 med en omsætning på 527 mio. kr. mod 479 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Det svarer til en organisk vækst på 13 pct. Det skal sammenlignes med en organisk fremgang på 9 pct. i samme periode året før.

Der var ifølge konsensusestimater indsamlet af Coloplast selv ventet en omsætning på 518 mio. kr. og en organisk vækst på 9,0 pct.

Enheden, der er Coloplasts nyeste, udvikler og producerer blandt andet produkter til hjælp med vejrtrækning og tale hos mennesker med laryngektomier og tracheostomier.

Selv kalder Coloplast kvartalet for ”stærkt”, drevet af de to produkter.

”Laryngektomi leverede en tocifret vækst, der fortsat var drevet af et øget antal patienter på eksisterende og nye markeder samt en øget patientværdi, drevet af Provox Life-porteføljen,” skriver mediciselskabet for fortsætter:

”Trakeostomi leverede tocifret vækst med fortsat solid efterspørgsel og positiv indvirkning fra den fremadrettede vertikale integration.”

Set geografisk bidrog alle regioner fortsat til væksten, drevet af den største region (Europa) samt et solidt bidrag fra USA. Øvrige markeder er fortsat den hurtigst voksende region, oplyser Coloplast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også