I sidste uge cementerede Lars Rasmussen sin position som en af dansk erhvervslivs absolut mest magtfulde skikkelser , da han blev valgt som bestyrelsesformand i høreselskabet WSA. 

Dermed er Lars Rasmussen nu formand for de tre store life science-selskaber Coloplast, Lundbeck og WSA. Han er derudover formand for Komiteen for god Selskabsledelse, formand for Life Science Rådet samt bestyrelsesmedlem hos Københavns Universitet og Gyldendal.

Men tre så store formandsposter er for meget, mener Akademikerpension, der har tænkt sig at stemme imod Lars Rasmussen som formand i Coloplast ved næste generalforsamling, siger Akademikerpensions investeringsdirektør, Anders Schelde, til MedWatch. 

”Vi kommer ikke til at støtte Lars Rasmussens kandidatur til formandsposten i bestyrelsen i Coloplast i år, og det gjorde vi heller ikke sidste år,” lyder det fra Anders Schelde. Pensionsselskabet har aktier for næsten 280 mio. kr. i Coloplast, men har ikke længere aktier i Lundbeck. 

I Pensionsselskabet mener man ikke, at det er hensigtsmæssigt med en formand, der skal dele sin tid mellem tre så store selskaber som Coloplast, Lundbeck og WSA.

”Det er ikke begrundet i Lars Rasmussens kompetencesæt, for han er uden tvivl en meget kompetent leder, og det er jo også derfor, han er så efterspurgt, men vi mener, det er for meget med tre så store formandsposter,” siger Anders Schelde. 

Retningslinjerne for overboarding - hvor bestyrelsesmedlem sidder i for mange bestyrelser samtidigt - er i høj grad defineret af såkaldte proxy advisers, en lille håndfuld internationale rådgiverfirmaer, der anbefaler, at en bestyrelsesformand maks. må have fem point i et fastdefineret pointsystem. Har man flere end fem point, betragtes man som overboarded.

En almindelig bestyrelsespost giver et point, og en formandspost giver to point, mens en post som adm. direktør giver tre point. Retningslinjerne gælder alene for børsnoterede selskaber, og Lars Rasmussen har dermed teknisk set kun fire point fra sine formandsposter i de børsnoterede selskaber Coloplast og Lundbeck, men hvis WSA havde været børsnoteret, så ville han være overboardet med seks point. 

Skal kunne klare tryktest

Mange bestyrelsesposter er ikke nødvendigvis en udfordring i dagligdagen, men Anders Schelde forklarer, at en bestyrelsesformand skal kunne håndtere akutte udfordringer, når de opstår. 

”Det er ikke et større problem, når det er smooth sailing, men kommer to selskaber i stormvejr på samme tid, så skal formanden kunne kaste sig 100 pct. ind i det, og jo større bestyrelsesporteføljen er, desto større er risikoen på denne front,” siger Anders Schelde. 

Dertil kommer, at Akademikerpension heller ikke er helt tilfredse med uafhængigheden i Coloplasts vederlags- og nomineringsudvalg, og sidst, men ikke mindst, er pensionsselskabet principielt imod, at man går direkte fra rollen som adm. direktør til formandsstolen, som Lars Rasmussen gjorde i Coloplast tilbage i 2018, siger Anders Schelde.

Lundbeckfonden ser intet problem i ny post

MedWatch har spurgt Lundbeckfonden, der er kontrollerende aktionær i Lundbeck, hvor Lars Rasmussen også er formand, om, hvorvidt fonden er fortrøstningsfulde i forhold til, at Lars Rasmussen kan varetage sin rolle i Lundbeck på en hensigtsmæssig måde samtidig med, at han også er formand for WSA og Coloplast samt besidder en række andre bestyrelsesposter. 

Her ser man intet problem i udnævnelsen af Lars Rasmussen som WSA-formand, udtaler adm. direktør i Lundbeckfonden, Lene Skole. 

”Vi er meget glade for og har stor tillid til Lars Rasmussen som bestyrelsesformand for Lundbeck. Jeg ønsker Lars tillykke med valget som bestyrelsesformand for WSA og er sikker på, at dette går fint i tråd med hans øvrige opgaver,” lyder det fra Lene Skole, der er adm. direktør for Lundbeckfonden.

MedWatch har også spurgt EQT, der sammen med Widex-familien ejer WSA, om kapitalfonden har haft nogle overvejelser omkring Lars Rasmussens samlede arbejdsmængde forud for indstillingen til formandsposten i WSA, men EQT har ikke ønsket at kommentere situationen over for MedWatch. 

Investeringsøkonom: Lars Rasmussen skal kunne noget, andre ikke kan

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, er det svært at fælde endelig dom over, hvorvidt Lars Rasmussen er overboardet med sin seneste post som bestyrelsesformand i WSA. 

Per Hansen har i de seneste år flere gange udtalt sig kritisk om udviklingen i Lundbeck, hvor aktiekursen er halveret på fem år, og hvor den kontrollerende aktionær, Lundbeckfonden, ifølge Per Hansen, har forsømt at skabe værdi for de øvrige investorer i Lundbeck. 

”Jeg synes, at argumentet om overboarding er meget relevant. Men hvis det er sådan, at Lars Rasmussen kan noget, som andre ikke kan, så er det faktisk ikke et problem at have rigtig mange bestyrelsesposter,” siger Per Hansen og fortsætter: 

”I Lundbeck, der kan han absolut ikke noget. Men det er ikke sikkert, at det er Lars Rasmussens skyld, for det kan være strukturen, der gør, at det slet ikke er meningen, at man skal være en succes i den liga, som vi sidder og kigger efter, fordi der kan godt være nogle strukturelle forudsætninger, som ikke er til stede.”

Per Hansen peger på, at han grundlæggende set mener, at hvis man skal have noget gjort, så skal man gå til nogen, der har travlt. 

”Men alle ting er jo selvfølgelig med måde,” siger Per Hansen og fortsætter: 

”Hvis en aktiekurs over en 6-7-årig periode er halveret, så må man sige, der har man ikke forstået det der med værdiskabelse. Det er desværre gået fuldstændig i udu. Jeg er ikke en af dem, som er meget kritisk over for, at man har flere bestyrelsesposter, men jeg er meget kritisk over for, hvis man har mange bestyrelsesposter, uden at man da bidrager til noget, der, hvor man sidder, så de selskaber, man sidder i, er succesfulde.”

Lars Rasmussen: Virksomheder laver uvildige analyser

MedWatch har forelagt kritikken fra Akademikerpension og Per Hansen for Lars Rasmussen. Han ønsker ikke at forholde sig til kritikken fra Akademikerpension, da han peger på, at den næste generalforsamling i Coloplast først er i december i år, og at han i givet fald vil forholde sig til kritikken der. 

Men han er enig med Per Hansen i, at målestokken for et selskabs succes er langsigtet værdiskabelse, siger han. 

”Når det er sagt, så er der nogle grundvilkår, når man som Lundbeck opererer indenfor området med hjernesygdomme. Vi har selvfølgelig patentudløb som alle andre, men antallet af udviklingsprojekter, som fejler, er markant større indenfor netop Lundbecks områder, fordi det er meget vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at udvikle ny medicin til hjernen. Det ved både vi og selskabets investorer, og vi er meget glade for den særdeles lovende pipeline af nye produkter under udvikling,” lyder det fra Lars Rasmussen.

Lars Rasmussen siger desuden, at man i forhold til valg og genvalg af bestyrelsesformanden kan tage stilling ved at tælle det antal poster vedkommende har, men man kunne også interessere sig for bestyrelsens selv-evaluering, siger han. 

”Mange virksomheder gennemfører uvildige og anonyme analyser som inddrager både bestyrelsesmedlemmer og direktion i en gensidig vurdering af kompetencer, energi og bidrag til forretningen. Det giver nok et mere nuanceret billede af, om aktionærerne får god og kompetent ledelse af bestyrelsesarbejdet,” siger Lars Rasmussen. 

Tendens går mod færre tunge poster

Ifølge Caspar Rose, som er associeret professor på Copenhagen Business School (CBS) med speciale i selskabsledelse, er det kun for finansielle systemisk vigtige virksomheder, at der er decideret lovgivning, som sætter grænser for, hvor mange bestyrelsesposter og formandsposter man kan have. 

For børsnoterede selskaber havde man tidligere absolutte grænser for antallet af bestyrelsesposter, inklusiv formandsposter, men Komiteen for god selskabsledelse – som Lars Rasmussen er formand for - anbefaler pt., at hvert medlem af bestyrelsen i forbindelse med den årlige evaluering vurderer, hvor meget tid det er nødvendigt at bruge på bestyrelsesarbejdet, fortæller Caspar Rose. 

Formålet er helt grundlæggende at sikre, at bestyrelsesmedlemmet ikke påtager sig flere poster, end man kan magte, fortæller han. 

”De danske anbefalinger er som sagt ret vagt formulerede, men tendensen er i udlandet, at investorerne ser mere skeptisk på især formænd, som har for mange poster, siger Caspar Rose. 

Årsagen er, fortæller han, at posten som bestyrelsesformand bliver et ”24/7-job”, når og hvis selskabet kommer i vanskeligheder, eksempelvis en mediestorm, hvor der skal være tilstrækkelig tid i kalenderen. 

”Formandsposten er blevet mere krævende i de senere år, og kravene til værdiskabelse fra bestyrelsen side, taler for at begrænse antallet af krævende formandsposter. Det er en konkret vurdering, men tendensen går som sagt imod færre poster. I sidste ende er det således investorerne, som må afgøre dette spørgsmål på generalforsamlingen,” siger Caspar Rose.