Coloplast får analytikerhøvl efter regnskab

Medicoselskabet venter i det kommende regnskabsår en organisk vækst på omkring 8 pct
Foto: Coloplast / Pr
Foto: Coloplast / Pr
AF MARKETWIRE

Medicoselskabet Coloplast er blevet godt og grundigt gennemtrevlet af analytikerne, efter at et skuffende årsregnskab for det skæve regnskabsår 2022/23, hvor negative valutaeffekter og fortsatte udfordringer med høj inflation og lønstigninger i Ungarn lagde pres på medicoselskabet.

Jyske Bank er gået hårdhændet til værks og har sænket anbefaling og reduceret kursmålet på blandt andet svage forventninger til 2023/24 samt ordlyden fra selskabet selv, at vækst og indtjening det kommende år bliver ”backend loaded”.

Medicoselskabet venter i 2023/24 en organisk vækst på omkring 8 pct., en salgsvækst i kr. på omkring 12 pct. og en indtjeningsgrad, EBIT, før særlige poster på 27-28 pct.

Coloplast faldt 6,9 pct. torsdag, og Jyske Banks analytiker Henrik Hallengreen Laustesen kalder kursfaldet for ”rimeligt”.

”Et svagt regnskab, en svagere end forventet indtjeningsfremgang i 2023/24, vedvarende udfordringer i Kina samt et backend loaded 2023/24 medfører, at vi sænker vores estimater for de kommende år,” skriver han i en analyse og fortsætter i det negative spor:

”På trods af at aktien er faldet 30 pct. siden maj, så ser vi begrænsede positive triggere og vurderer, at aktien kommer til at bevæge sig sidelæns i den kommende tid.”

Coloplast fortsætter nedturen fredag eftermiddag med et dyk på 3,5 pct. til 692,80 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også