Ambu kommer med nye langsigtede mål før kapitalmarkedsdag

Ambu ser gennemsnitlig årlig organisk vækst på over 10 pct. over fem år.
Foto: Ambu/pr
Foto: Ambu/pr
af marketwire

Ambu, der holder kapitalmarkedsdag tirsdag, kommer med nye langsigtede mål for selskabet.

Medicoselskabet venter en EBIT-margin før særlige poster på over 10 pct. i løbet af de kommende to år. Og selskabet har et femårs mål om en margin på omkring 20 pct. i 2027/28.

For regnskabsåret 2022/23 fastholdes forventningerne i øvrigt, og dermed sigtes der stadig efter en organisk vækst på 5-8 pct. samt en EBIT-margin før særlige poster på 3-5 pct.

De langsigtede mål går på en gennemsnitlig årlig organisk vækst på over 10 pct. over fem år frem til regnskabsåret 2027/28, men en omsætningsvækst på mere end 10 pct. i Endoscopy Solutions på 15-20 pct. og samlet på 2-4 pct. i divisionerne Anaesthesia og Patient Monitoring.

”På baggrund af markedspotentialet sigter Ambu efter en balance mellem omsætningsvækst og rentabilitet, der svarer til Ambus langsigtede finansielle mål - med potentielle kortsigtede differencer med hensyn til EBIT-marginen, hvis vækstinvesteringer er tilgængelige for at sikre langsigtet bæredygtig rentabel vækst,” skriver medicoselskabet i meddelelsen.

Ambu går efter på langt sigt at få nettogælden ned på under 2,5 gange driftsresultatet (EBITDA), oplyses det. Ved udgangen af regnskabsåret 2021/22 var nettogælden på 3,9 gange EBITDA.

Britt Meelby Jensen, der er administrerende direktør i Ambu, siger i meddelelsen, at hun er godt tilfreds med at kunne bekræfte ”et attraktivt markedspotentiale forude med unikke muligheder for Ambu.”

”Vi forbliver en vækstvirksomhed og er overbeviste om, at vi vil udvide vores position ved at levere på vores Zoom In-strategi,” siger hun.

Strategien Zoom In blev lanceret sidste år. Strategien går ud på at indsnævre fokus og pipelinen og er nu blevet udbygget med de nye langsigtede forventninger til væksten og rentabiliteten. 

Samtidig med at vi styrker balancen mellem vækst og lønsomhed, fokuserer vi på eksekvering af vores transformation, der vil sikre en effektiv og skalerbar forretningsmodel. På kapitalmarkedsdagen ser jeg frem til uddybe vores muligheder og tilgang til forbedring af endoskopiområdet for sundhedssystemer og patienter i hele verden, siger Britt Meelby Jensen i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også