Voksende rehabproducent i Nordjylland udvider med 6600 kvm

En større efterspørgsel på Vermund Larsens ergonomiske stole betyder, at den nordjyske rehabproducent nu udvider faciliteterne for produktionen såvel som kontor- og lagerpladsen.
Vermund Larsen i Nordjylland har vokseværk efter en stigende efterspørgsel på selskabets ergonomiske stole. | Foto: Vermund Larsen A/S / PR
Vermund Larsen i Nordjylland har vokseværk efter en stigende efterspørgsel på selskabets ergonomiske stole. | Foto: Vermund Larsen A/S / PR

Det er mindre end et år siden, at rehabproducenten Vermund Larsen, også kendt som Vela, officielt udvidede med et opkøb, men nu er virksomheden klar med nye ekspansionsplaner.

Selskabet udvider faciliteterne i Aalborg med yderligere 6600 kvm til lager-, kontor- og produktionsplads. Det er altså i tilgift til de faciliteter, som Vermund Larsen overtog i Hjørring med opkøbet af rehabproducenten Meyland-Smith sidste år.

"Efter mange år med solid vækst har vi brug for mere plads, både til det stigende antal kollegaer samt produktion- og lagerfaciliteter. Vi har fokuseret på enkelte kerneprodukter og kernemarkeder, og det har i en lang årrække båret frugt. Vi kan nu trygt udvide vores fysiske faciliteter og give plads til fortsat vækst," lyder det fra Per Buus, adm. direktør for Vermund Larsen, i en pressemeddelelse. 

Vermund Larsen har i modsætning til mandre andre virksomheder oplevet en stigende efterspørgsel på visse af sine produkter, navnlig hovedproduktet Tango-stolen. Her er efterspørgslen steget på både hjemmemarkedet og Velas eksportmarkeder.

Tango-stolen er én ud af Velas sortiment af ergonomiske stole, som hjælper patienter med mindre eller problemer med mobiliteten. Eksempelvis ældre, som har svært ved selv at komme rundt.

Familieopkøb i Nordjylland: Vela overtager Meyland-Smith 

Familieejet stolefirmas overskud vokser for sjette år i træk – når over 100 ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også