MedWatch

Convatec overgår salgsforventningerne en smule

På trods af forstyrrelserne fra covid-19 har Convatec, der konkurrerer med Coloplast leveret en højere vækst end ventet i løbet af det første halvår.

Foto: Convatec

Britiske Convatec, der konkurrerer med danske Coloplast inden for stomi, kontinens og sårpleje, leverede et lidt bedre salg end ventet i første halvår.

Samtidig fastholder selskabet sine forventninger til hele 2020.

Convatec omsatte for 908 mio. dollar i første halvår mod ventet 891,5 mio. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Særligt kontinens trak op, mens omsætningen fra sårpleje faldt. Samlet steg omsætningen med 2,1 pct. rapporteret og med 4,3 pct. i faste valutakurser.

I andet kvartal var salget også trukket ned af lagernedbringelse inden for stomi, efter at 2020 startede med lageropbygning som følge af udbruddet af coronavirus.

"I første halvår - trods forstyrrelsen fra covid-19 - leverede vi en solid præstation og fortsatte med at implementere vores strategi for at skabe vedvarende og profitabel vækst," siger Karim Bitar, der er adm. direktør hos Convatec, i regnskabet.

Convatec vil udlodde et udbytte på 1,717 cent per aktie for resultaterne - helt på linje med udbyttet året før.

For hele 2020 venter det britiske selskab en salgsvækst på 2,0-3,5 pct. i faste valutakurser og en EBIT-margin på 16-18 pct. - ligeledes i faste valutakurser.

Convatec understreger dog, at covid-19-situationen fortsat er en væsentlig usikkerhedsfaktor i forhold til prognosen.

Aktien stiger med 1,5 pct. til 205,80 pence på børsen i London efter regnskabet.

Convatec leverer solidt første kvartal og fastholder forventningerne trods coronavirus

Novo Holdings fordobler resultatet – tjente 26 mia. kr. i 2019

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier