Ambu opjusterer forventninger til 2020

På baggrund af foreløbige resultater for andet kvartal opjusterer Ambu sine forventninger til hele året.
Foto: PR / Ambu
Foto: PR / Ambu
af ritzau finans

Ambu løfter forventningerne til 2020 og ser nu en organisk omsætningsvækst mellem 26-30 pct. for året mod en tidligere forventning om vækst på 16-22 pct. 

Det fremgår af en meddelelse fra Ambu efter børsens lukketid mandag, hvori selskabet også kommer med nogle foreløbige resultater for andet kvartal. 

På samme tid venter Ambu nu at sælge mere end 1 mio. endoskoper mod en tidligere forventning om "omkring 900.000". 

Ambu suspenderer nu forventningerne til overskudsgraden (EBIT-marginen) for året. Selskabet venter at komme med en prognose for EBIT-marginen i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, der offentliggøres 5. maj. 

Medicoselskabet meddeler endvidere, at de foreløbige resultater for andet kvartal af året viser en organisk omsætningsvækst på 24 pct. og salg af 313.000 engangsendoskoper. 

"Selv om der stadig er et højt niveau af usikkerhed, henfører vi omkring 14 pct.point af den organiske vækst i andet kvartal til udbruddet af coronavirus," lyder det i meddelelsen.

Til sammenligning blev der i samme kvartal af regnskabsåret 2018/19 solgt 182.000 engangsendoskoper. 

"Den positive finansielle påvirkning fra Covid-19 skal ses som en engangseffekt og blive ekskluderet fra fremtidige forudsigelser," skriver Ambu.

(Opdateret med yderligere oplysninger kl. 19:50)

Analytiker: Nyt Ambu-produkt retter sig mod et ikke helt lille marked

Ambu får grønt lys fra USA-myndigheder til engangs-cystoskop 

Ambu skilte sig ud i rødt marked: Aktien steg 18 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også