336 danske hjertestartere trækkes tilbage

I mere end tre år har en hollandsk virksomhed solgt hjertestartere til det danske marked, selvom produktet ikke har været godkendt til brug. I perioden er i alt 336 hjertestartere solgt til danske kunder.
Der findes over 30.000 offentligt tilgængelige hjertestartere i Danmark. Nu har Lægemiddelstyrelsen beordret 336 kaldt tilbage. | Foto: Morten Flarup/Ritzau Scanpix
Der findes over 30.000 offentligt tilgængelige hjertestartere i Danmark. Nu har Lægemiddelstyrelsen beordret 336 kaldt tilbage. | Foto: Morten Flarup/Ritzau Scanpix

Lægemiddelstyrelsen har bedt hollandske GGT Holding om at tilbagekalde i alt 336 hjertestartere af mærket Telefunken fra det danske marked, som selskabet uden de nødvendige tilladelser har solgt til danske kunder.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside, efter at de hollandske myndigheder har taget kontakt til styrelsen.

Tilbagekaldelsen gælder apparater, der er solgt efter 18. juli 2016, og senest i 25. februar 2020 skal alle apparater være fjernet, skriver Lægemiddelstyrelsen, som dog understreger, der den ikke har modtaget nogle indberetninger om fejl, svigt og mangler på det pågældende udstyr.

Der findes over 30.000 offentligt tilgængelige hjertestartere i Danmark, og mange andre hjertestartere på markedet vil kunne erstatte de hjertestartere, der trækkes tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også