Dansk rigmand går på opkøbsjagt i ældresektoren for op mod 400 mio

Med en række prominente investorer i ryggen, går erhvervsmanden Jens Heimburger på opkøbsjagt i ældresektoren med sit nye selskab Tema65+ Invest.
Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Selskaber, som sælger services og hjælpemidler til ældre, er blevet omdrejningspunktet for den danske erhvervsmand Jens Heimburger nye sats. Hjulpet af en række prominente investorer og familieformuer, vil han igennem sit nye selskab bruge op mod 400 mio. kr. på at købe virksomheder beskæftiget inden for det område. 

Det skriver Børsen.

"Det er almindeligt kendt, at antallet af ældre kommer til at udgøre en stigende del af befolkningen, så vi har jo ikke opfundet den dybe tallerken. Men der er ikke så mange, der har det fokus endnu, som vi har," siger Jens Heimburger.

Han er hjulpet af investorer som Ecco familiens pengetank, Ecco Holdings, Jacob Andersen, topchef i plastgiganten Nordic Houseware Group og Henrik Nygaard, som har tjent sine millioner på salget af Kokken og Jomfruen. En større del investorerne vil dog ifølge Jens Heimburger være passive.

Selskabet leder især efter virksomheder, som kan fungere i samspil med det offentlige på den ene eller den anden måde. Indtil videre har Tema65+ Invest købt majoriteten af CareLink, der er et af landets største vikarbureauer i sundheds- og plejesektoren og Mobilex, som leverer hjælpemidler til ældre. Begge selskaber blev købt for et tocifret millionbeløb.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også