Chemometec-chef: Vi kan tillade os at hæve priserne

Chemometec har opnået en position i markedet, der tillader virksomheden fra Allerød at hæve dets priser. "Kunderne vil gerne betale det mere," siger topchef.
AF RITZAU FINANS

Chemometec kan tillade sig at hæve priserne på sine produkter, mener administrerende direktør Michael Eising.

Det er blandt andet højere priser, som var med til at løfte indtjeningen i form af ebitda i regnskabet for tredje kvartal, hvilket til dels skyldes, at selskabet er blevet bedre til at få penge for alle services.

"Vi har fået en position i markedet, hvor den værdi vi generere for vores kunder, den kan vi tillade os at tage nogle penge for. Da vi ikke var så kendte, var vi lidt mere flinke med at forære ting væk. Det er for at have højere marginer på produkterne, og kunderne vil gerne betale det mere," siger Michael Eising.

Ebitda steg med 95 pct. i kvartalet til 17,7 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. samme tid sidste år. Og ud over højere priser var det også en trimning af hele organisationen, som fik resultatet til at løfte sig.

For Michael Eising er det samtidig vigtigt, at holde begge ben på jorden, når man har så høje vækstrater som Chemometec har.

"Vi passer på, hvordan vi bruger pengene. Det er et mantra for mig, at man godt kan vækste, som vi gør og samtidig tjene gode penge. Det, at man kan vækste begge steder, er vigtigt for mig. Vi har trimmet organisationen, så vi hele tiden har det stærkeste og bedste hold som muligt," siger direktøren.

Chemometec har opjusteret fire gange i indeværende regnskabsår. Ved årsregnskabet 17/18 lød forventningerne til EBITDA på 29-33 mio. kr. Tre kvartaler inde i regnskabsåret 2018/2019 lyder forventningen på 55-61 mio. kr.

Chemometecs salg stiger 57 pct. – gør klar til at lancere ny celletæller 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også