Coloplast får kontrakt med USA's største hjemmeplejer

USA's største hjemmeplejeselskab, Kindred at Home, har valgt Coloplast som hovedleverandør af stomiprodukter.
AF RITZAU FINANS

Coloplast er fra og med april blevet hovedleverandør af stomiprodukter til USA's største hjemmeplejeselskab, Kindred at Home.

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal 2018/19, der er offentliggjort torsdag middag.

Kontrakten kan bidrage til, at Coloplast lever op til sin målsætning for det amerikanske marked.

"Det amerikanske marked rummer et stort potentiale for vores virksomhed, og vores ambition er at fortsætte med at tage markedsandele," siger Coloplasts administrerende direktør, Kristian Villumsen.

"Vores mål er at levere tocifret vækst inden for både Stomi og Kontinens, samtidig med at vi øger plejeniveauet og sikrer, at patienterne har adgang til deres foretrukne produkter. Kontrakten med Kindred at Home er meget vigtig for os," fortsætter direktøren.

Kindred at Home har flere end 700 klinikker i 41 stater og en markedsandel på anslået 5 pct., skriver Coloplast i regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også