MedWatch

Össur løfter bundlinjen - salgsvækst drevet af proteseforretningen

Tocifret salgsvækst i Össurs proteseforretning er med til at hive det islandske medicoselskab op på vækst i både toppen, og selskabet fastholder sine forventninger til året.

Foto: össur

Proteseproducenten Össur løftede sin bundlinje i tredje kvartal, og samtidig var omsætningen drevet af tocifret salgsvækst i proteseforretningen.

Proteseforretningen leverede en organisk vækst på 11 pct., mens selskabets andet forretningsområde, skinne- og støttefunktioner, omvendt leverede en beskeden vækst på 2 pct. organisk.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af 2018

Omsætningen landede på 145 mio. dollar, hvilket var en smule højere end samme periode sidste år, hvor tallet var 139 mio. dollar. Proteseproducenten løftede samtidig sin bundlinje, da nettoresultatet landede på 16 mio. dollar mod 11 mio. dollar i samme periode sidste år.

"Vi er tilfredse med et stærkt kvartal, som udviser en solid salgsvækst og profitabilitet. Salgsvæksten i kvartalet er drevet af proteseforretningen, som voksede med 11 pct., og vores innovative "high-end"-produkter klarede sig fortsat godt i begge segmenter," siger adm. direktør Jon Sigurdsson i en kommentar til regnskabet.

Selskabet har for nylig foretaget to opkøb, som samlet set estimeres til at have et helårssalg på 40 mio. dollar. Opkøbene har ikke påvirket driftsresultatet i tredje kvartal 2018, men de vil få effekt i fjerde kvartal 2018, fremgår det af regnskabet for tredje kvartal.

Össur fastholder forventningerne til 2018 om en organisk omsætningsvækst i lokal valuta på 4-5 pct. og en EBITDA-margin før særlige poster på cirka 19 pct.

Stærk vækst efter blød start overgår forventningerne hos Össur 

Össur satser på bedre salg i USA i andet halvår

Össur afslutter aktietilbagekøbsprogram og starter et nyt 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier