MedWatch

William Demant og Sennheiser afslutter joint venture og opdeler forretninger

William Demant samler områderne Gaming headsets og Enterprise Solutions headsets i en selvstændig virksomhed under William Demant gruppen. Samtidigt vil segmentet Mobile Music headsets fremover være en del af Sennheiser Consumer forretningen.

Foto: William Demant Holding/ PR

Høreapparatkoncernen William Demant Holding og headsetproducenten Sennheiser har besluttet at afslutte deres joint venture Sennheiser Communications og adskille selskabets tre forretningsområder i nye selvstændige konstellationer.

Det betyder, at områderne "Gaming-headsets" og "Enterprise Solutions-headsets" vil blive samlet i en selvstændig virksomhed under William Demant-gruppen, samtidig med at segmentet "Mobile Music-headsets" fremover vil være en del af Sennheiser Consumer-forretningen.

"Denne opdeling sker i fuld enighed, og begge parter forventer at fortsætte samarbejdet, når muligheder og synergier opstår," skriver William Demant i en meddelelse til fondsbørsen.

Opdelingen er planlagt til at træde i kraft per 1. januar 2020. Indtil da vil Sennheiser Communications fortsætte som hidtil, og Sennheiser og William Demant vil i mellemtiden forberede adskillelsen i tæt samarbejde "for at sikre en smidig og jævn overgang for medarbejdere, kunder, leverandører og partnere".

Fremadrettet vil William Demant overtage segmenterne inden for "Gaming og Enterprise Solutions-headsets" inklusiv distributionen, som Sennheiser hidtil har varetaget.

Overskudsdelingen fortsætter i 2018 og 2019

Den nye enhed under William Demant vil fortsætte licensaftalen med Sennheiser-brandet for segmenterne "Gaming og Enterprise Solutions-headsets". I 2018 og 2019 vil overskudsdelingen fra Sennheiser Communications fortsætte uændret mellem Sennheiser og William Demant.

"For William Demant viser dette tydeligt vores stærke engagement i at supportere den fremtidige vækst i de to attraktive forretningsområder "Gaming og Enterprise Solutions"-headsets."

"Det er vores hensigt at bringe det nuværende globale distributionssetup til næste niveau med en fokuseret tilgang, og vi tror på, at R&D-synergierne i vores koncern vil blive endnu stærkere fremadrettet med den spirende tendens inden for intelligent lyd, lavenergi connectivity og endnu mindre formfaktorer," siger Søren Nielsen, koncernchef og adm. direktør i William Demant, i meddelelsen.

Opsplitningen af joint venturet, der har eksisteret i mere end 15 år, vil ske uden betaling mellem parterne.

Mere fra MedWatch

Patienter må vente længere på ny medicin

Siden Medicinrådet blev etableret i 2017, er patienternes ventetid på ny medicin blevet tre gange længere, konkluderer en analyse fra Lif, der vil have Medicinrådet til at droppe unødvendige vurderingsmetoder. Medicinrådet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier