Coloplast-topchef tjener 44,8 mio. kr. på aktieoptioner
![Foto: Coloplast/ PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7826834.ece/ALTERNATES/schema-16_9/CEO_LarsRasmussen_DKLRA_05.jpg)
Coloplasts topchef, Lars Rasmussen, har udnyttet optioner med en indtjening på 44,8 mio. kr. til følge.
Tirsdag udnyttede han optionen på at købe 151.183 aktier i selskabet til en kurs på 385,29 kr., fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen. Dermed købte han ind for godt 58,2 mio. kr.
Samme dag solgte Lars Rasmussen en portion af aktierne igen til en kurs på 681,44 kr. Og han gentog manøvren onsdag, hvor han solgte de resterende aktier til en kurs på 683,04 kr. Den samlede salgspris for aktierne var 103,1 mio. kr.
Coloplasts finansdirektør udnytter optioner og scorer millioner