Visiopharm henter 100 mio og gearer op til børsnotering i Danmark

Det danske billeddiagnostiske selskab Visiopharm har ikke længere planer om at gennemføre en børsnotering i Sverige, efter man har hentet 100 mio. kr. fra en række investorer. Man håber i stedet at lade sig notere i Danmark inden for en årrække.
Visiopharm, som blandt andet leverer løsninger til brug ifbm. med patologiske vævs- og celleprøver, vil på børsen i Danmark. | Foto: Siemens
Visiopharm, som blandt andet leverer løsninger til brug ifbm. med patologiske vævs- og celleprøver, vil på børsen i Danmark. | Foto: Siemens

Det danske selskab Visiopharma, som leverer en række softwareløsninger til brug i billeddiagnostik, havde planer om at gennemføre en børsnotering i Sverige for at sparke gang i væksten. Men efter at have sikret sig frisk finansiering på 100 mio. kr. er de planer lagt på is.

Det siger Michael Grunkin, der er medstifter og adm. direktør i Visiopharm, til Børsen.

Den friske finansiering er kommet fra ATP, som har skudt 45 mio. kr. i kassen, og Vækstfonden, som kommer med 20 mio. kr., mens C.L. Davids fond og den eksisterende investor Northcap Venture hver bidrager med 15 mio. kr.

Dermed holdes ejerskabet af Visiopharm i Danmark, og ifølge Børsen er ambitionen i selskabet og blandt investorerne at gennemføre en børsnotering i Danmark i stedet for inden for de kommende 3-5 år.

"Investorerne sagde, at vi står midt i en vækstfase, men gør os slet ikke klart, hvor komplekst og krævende det er for ledelsen at gøre virksomheden klar til en børsnotering, og derfor bør vi fokusere kræfterne på at udnytte den kraftige vækst, vi har," siger Michael Grunkin til Børsen.

De 100 mio. kr. skal blandt andet sikre, at Visiopharm kan nå bredere ud med sine diagnostiske løsninger end de nuværende markeder i Norden og England.

Visiopharm køber svensk selskab 

Dansk diagnostikselskab indgår billedaftale  

Dansk medicoselskab indgår licensaftale med Philips  

Dansk medicoselskab tæt på global licensaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også