Nordea anbefaler at sælge GN-aktier

Aktionærer bør udnytte årets store kursstigning for GN-aktien til at sikre noget gevinst, mener Nordea.
Foto: /ritzau/Jens Dresling
Foto: /ritzau/Jens Dresling

GN Group har haft et formidabelt 2018 på aktiemarkedet, da aktien er steget 52 pct., og med udsigt til nye produktlanceringer fra flere af konkurrenterne er det et fint tidspunkt at trække gevinsten hjem.

Det vurderer Nordea, der sænker anbefalingen af GN-aktien til "sælg" fra "hold" og sætter et kursmål på 265 kr.

"GN har udsigt til et stærkt regnskab for andet kvartal, men vi vurderer, at det meste allerede er indregnet, og vi ser kun lidt plads til positive overraskelser i forhold til estimaterne. Derudover er vi forsigtige grundet det stigende pres på udsigterne i GN Hearing fra kommende produktlanceringer fra konkurrenter og faldende salg i nøgledistributionskanaler - herunder særligt VA-segmentet," skriver Nordea-analytiker Christian Ryom i en analyse.

GN kommer med regnskab for andet kvartal 22. august. GN-aktien falder fredag 0,4 pct. til 303,90 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også