Teva-aktien dykker efter første regnskab i Kåre Schultz-æraen

Investorerne tager ikke godt imod det første kvartalsregnskab fra israelske Teva, siden Kåre Schultz overtog topjobbet i selskabet.
Foto: /ritzau/AP/George Widman
Foto: /ritzau/AP/George Widman
AF RITZAU FINANS

Kåre Schultz kan på sin anden arbejdsdag se regnskabet fra hans nye arbejdsgiver, Teva, blive taget dårligt imod i aktiemarkedet.

Teva præsterede i tredje kvartal en omsætningsvækst på 1 pct. til 5,61 mia. dollar, mens bruttooverskuddet faldt 6 pct. til 2,6 mia. dollar. På bundlinjen tjente Teva 1,00 dollar per aktie.

Dermed var resultaterne lidt svagere end ventet, da der var forudset 5,63 mia. dollar på toplinjen og 1,05 dollar per aktie i indtjening, skriver Bloomberg News.

Den store skuffelse skal dog findes i udsigterne for fjerde kvartal, hvor Teva forudser mellem 0,70 og 0,80 dollar per aktie, hvor analytikerne ellers havde sat næsen op efter 1,01 dollar ifølge Bloomberg News.

Tevas amerikanske notering falder 7,2 pct. til 13,00 dollar per aktie oven på regnskabet.

Kåre Schultz tiltrådte som Teva-chef onsdag efter at være stoppet i Lundbeck. Her nåede han at sidde som øverste direktør i godt to og et halvt år.

Teva bekræfter: Kåre starter onsdag 

Tre skandalesager venter Kåre Schultz hos Teva 

Teva sælger porteføljer for 8,6 mia 

FDA godkender første kopi af Tevas kerneprodukt i langtidsvirkende version 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også