Bioporto vil hente små 42 mio. kr. gennem aktiesalg

Bioorto skal vokse på det amerikansk marked, og derfor har man lanceret et aktiesalg, der skal indbringe næsten 42 mio. kr.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Biotekselskabet Bioporto skal bruge penge til at vokse på det amerikanske marked, og derfor vil selskabet polstre pengekassen med 41,7 mio. kr. gennem et salg af omkring 13 mio. nye aktier.

Pengene skal gå til at udrulle Bioportos flagskibsprodukt - nyretesten Ngal Test - når det efter planen bliver godkendt til det amerikanske marked, oplyser selskabet.

Aktierne bliver sat til salg til 3,20 kr. per aktie, hvilket også er prisen for aktien fredag på fondsbørsen.

Der er mulighed for at købe aktier i emissionen frem til den 2. november, men kapitalforhøjelsen er dog allerede garanteret af en række investorer. De nye aktier svarer til 9,1 pct. af den nuværende aktiekapital.

Bioporto har været gennem adskillige kapitalforhøjelser i løbet af de seneste år som led i udviklingen af selskabets produkter. Ngal Test er det med størst forhåbninger til, men det er stødt på flere bump undervejs.

Bioporto ruster sig til amerikansk lancering 

Underskuddet vokser i Bioporto: "Et fantastisk halvår" 

Diagnostik-direktør efter nyreopdagelse: "Der er et kæmpe potentiale" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også