Dr. Reddy tilbagekalder over 500.000 piller mod halsbrand

Indiske Dr. Reddy tilbagekalder nu over 500.000 piller i hele verden mod halsbrand. Det er anden gang, at selskabet tilbagekalder den type af piller.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Produktionsproblemerne fortsætter hos Indiens andenstørste medicinalproducent, Dr. Reddy. Ifølge Fiercepharma tilbagekalder selskabet derfor nu 569.000 tabletter mod halsbrand (famotidine) i hele verden. Det sker, efter tabletterne fejlede en test for blandt andet urenheder.  

Det er anden gang, at selskabet tilbagekalder den type af tabletter. Sidste år i juli blev over 84.000 famotidine-tabletter trukket tilbage fra CVS i USA.

Tilbagekaldelsen er en klasse III, som betyder, at sandsynligheden for at lægemidlet vil medføre sundhedsmæssige konsekvenser er lille.

Den seneste tilbagekaldelse kommer i kølvandet på flere påbud fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, på grund af produktionsproblemer. Allerede i 2015 fik Dr. Reddy det første advarselsbrev. I år meddelte selskabet så, at en inspektion af dets formuleringsfabrik i Hyderabad resulterede i en såkaldt FDA-form 483 med 11 observationer.

 Indisk generikaselskab får grønt lys til kopier i USA 

 Dr. Reddy får nyt FDA-slag 

 Dr. Reddy storshopper lægemidler hos Teva 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også