Kåre Schultz afviser for tidlig exit

Der er ikke tale om at være tarvelig, lyder det fra Lundbecks nu afgående adm. direktør Kåre Schultz, som er på vej mod et topjob hos Teva. Han afviser over for Børsen, at han er gået uden at gøre sit arbejde færdigt.
Foto: Lundbeck/PR
Foto: Lundbeck/PR

Kåre Schultz' fratræden kommer lige en postgang for tidligt. Det mener flere iagttagere, herunder aktieanalytikere, som ifølge Dagbladet Børsen mener, at topchefen forlader Lundbeck uden at gøre sit arbejde færdigt.

Blandt andet peger aktieanalytiker i Danske Bank, Martin Parkhøi på, at Kåre Schultz' afgang falder på et uheldigt tidspunkt, og at det er nogle år for tidligt.

Hovedpersonen selv afviser dog, at han forlader sit job uden at have gjort det færdigt.

"Jeg synes ikke, at jeg er tarvelig. Jeg synes, at jeg er professionel. Jeg mener egentlig, at jeg har gjort mit job, fuldstændigt som man kunne forvente, i den periode, jeg har været her, hvor jeg har skabt nogle gode resultater," siger Kåre Schultz til Dagbladet Børsen.

Han påpeger, at han efterlader Lundbeck med en klar strategi, som både medarbejdere og ledere forstår.

 Investorerne har talt: Kåre Schultz er over 20 mia. kr. værd

 "Jeg kan godt lide, når det er kompliceret og svært"

 Turnaround-eksperten Kåre Schultz skal redde presset kopikæmpe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også