Novartis går på indkøb hos tidligere Novo-partner

Schweiziske Novartis har været på tilbudsjagt og har smidt 31 mio. dollars efter en fejlet fase 3-kandidat fra en tidligere Novo-partner.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

For den nette sum af 31 mio. dollars, 195,30 mio. kr., har den schweiziske medicinalkæmpe Novartis nu erhvervet en ny lægemiddelkandidat.

Det skriver Endpoints News.

Den nye kandidat hos Novartis er gevokizumab fra det amerikanske biotekselskab Xoma. Gevokizumab fejlede ifølge Endpoints News et fase 3-studie mod den inflammatoriske organsygdom Behçets sygdom tilbage i 2015.

Under aftalen har Novartis betalt 31 mio. dollars for gevokizumab, hvilket inkluderer en aktiebeholdning på 5 mio. dollars. Derudover har Novartis også betalt halvdelen, 12 mio. euro, af et udestående med Les Laboratoires Servier og udskudt en tilbagebetaling fra Xoma til Novartis fra september 2020 til september 2022.

Novartis får udover rettighederne til gevokizumab også rettighederne til Xomas IL-1 beta-antistoffer i behandling af kardiovaskulære sygdomme.

Danske Novo Nordisk har tidligere haft et samarbejde med Xoma om udvikling af terapeutiske antistoffer til behandling af diabetes, der blev indgået tilbage i 2015. Det var en potentiel milliardaftale for Xoma, men den danske diabeteskoncern valgte tidligere i år at rive aftalen itu.

”Det her var et forskningssamarbejde på et meget tidligt stadie, og vi indgår en række aftaler, hvor vi tager nye muligheder inden for diabetes eller fedme ind og undersøger dem. Det her lykkedes ikke, og der er selvfølgelig meget høj risiko, når man er i den tidlige forskning. Det er den branche vi er i. Vi tester ting, ser om de virker og hvis ikke, så går vi videre til det næste. Det her er bare én af den slags ting," sagde Lars Fruergaard Jørgensen på en telekonference tilbage i maj i forbindelse med selskabets kvartalsregnskab.

 Novo Nordisk sløjfer antistof-samarbejde

 Novartis udvider sats i immunonkologi med ny samarbejdsaftale

 Novartis opruster inden for immunonkologi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også