AstraZeneca øger fokus på proteindannende lægemidler

Britiske AstraZeneca har endnu engang investeret et markant millionbeløb i et selskab, der udvikler lægemidler baseret på en særlig del af menneskets arvemateriale, som kan få kroppen til selv at danne proteiner med terapeutisk potentiale.
Foto: AstraZeneca/PR
Foto: AstraZeneca/PR

Den britiske medicinalkoncern AstraZeneca har stor tro på mulighederne i nye lægemidler baseret på såkaldt messenger RNA, og nu har man investeret et trecifret millionbeløb i et selskab på netop dette område.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har AstraZeneca og dets datterselskab inden for udvikling af biologiske lægemidler, Medimmune, indgået en ny forskningsaftale med det unge, tyske biotekselskab Ethris. Aftalen giver det tyske selskab en forhåndsbetaling på 25 mio. euro (186 mio. kr.), og hertil kan komme milepælsbetalinger og yderligere forskningsstøtte fra AstraZeneca af uoplyst størrelse.

Ethris' arbejde går ud på at bruge messenger RNA, eller blot mRNA, i udviklingen af lægemidler, og samarbejdet med AstraZeneca vil fokusere på medicin mod astma og andre respiratoriske sygdomme, som netop er et fokusområde for briterne.

De fleste nuværende biologiske lægemidler er baseret på proteiner, som er dannet fra celler fra for eksempel genetisk modificerede bakterier eller mus og rotter. Men ved hjælp af mRNA kan man i stedet for at levere de specialfremstillede proteiner som en medicinsk behandling få kroppen til selv at danne de terapeutiske proteiner.

Det er en tilgang, som AstraZeneca også tidligere har investeret i. I 2013 købte man sig således ind i mRNA-selskabet Moderna Therapeutics, og sidste år investerede medicinalkoncernen yderligere 140 mio. dollars i det selskab.

AstraZeneca indgår kræft-partnerskab med eftertragtet biotekselskab  

AZ kaster flere penge i eftertragtet biotekselskab  

Biotekkomet rejser flere milliarder 

Moderna lukker kæmpe finansieringsrunde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også