Biotekbranchens rekordår ødelagt af politik og prispres

Europæiske og amerikanske biotekvirksomheder sælger lægemidler og ydelser som aldrig før, men politisk pres og udsigten til øget konkurrence gjorde i 2016 stort indhug i vurderingen af selskaberne, viser ny rapport.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Selvom indtjeningen fortsat steg blandt vestlige biotekvirksomheder i 2016, var det med nedsat kraft i forhold til tidligere.

Det viser dette års analyse af globale, børsnoterede virksomheder med base i EU og USA fra rådgivnings- og revisionsfirma EY, der har opgjort virksomhedernes samlede omsætning til 139,4 mia. dollar (cirka 929 mia. kr.) - en stigning på syv pct. i forhold til året før.

Biotekselskabers samlede omsætning 2001-2016
Biotekselskabers samlede omsætning 2001-2016

Den umiddelbart positive udvikling dækker dog over det faktum, at selskaberne efter to år med samlet tocifret vækst i omsætningen nu viste encifret vækst samt at virksomhedernes samlede overskud i 2016 lå 52 pct. lavere end i 2015.

“Til trods for et pænt niveau agerer virksomhederne i et marked med stærk konkurrence og med pres på priserne, der blandt andet drives af healthcare reformer i mange nøglemarkeder samt generisk konkurrence i forbindelse med patentudløb,” siger Christian S. Johansen, Partner i EY og leder af EY’s sektorgruppe for Life Science i Danmark, som også peger på stigende udgifter til forskning og udvikling som en del af forklaringen bag den dalende indtjening.

Samlet brugte biotekselskaberne i 2016 45,7 mia. dollar, svarende til 305 mia. danske kroner, på udvikling af nye lægemidler, viser EY’s analyse.

 EY: Branchens opkøbsiver tager til i 2017

 Big pharma: Vi vil undgå at gå glip af den næste guldgrube, men gerne dele risikoen

Brexit og præsidentvalg skabte usikkerhed

Christian S. Johansen peger særligt på den politiske udvikling i 2016 som en faktor, der har påvirket biotekselskaberne, hvis samlede markedsværdi for første gang siden 2012 lå lavere end året før - i USA stod Gilead alene for næsten en tredjedel af den tabte børsværdi, da lavere aktiekurser i 2016 barberede 343 mia. kr. af selskabets værdi.

“I lyset af den generelle uro, der har præget kapitalmarkedet i 2016 bl.a. som følge af Brexit og den politiske situation i USA, herunder fokus på lægemiddelindustrien i forbindelse med den amerikanske valgkamp, er det forventeligt, at market cap også for disse virksomheder påvirkes,” siger Christian S. Johansen.

Samtidig blev 2016 året, hvor kapitalrejsningen i biotekbranchen tog et brat dyk.

“Inden for biotek kommer investeringerne i bølger. Og når de brydes, så sker det som regel med bratte fald, som dog hurtigt retter sig igen,” står der i EY’s analyse, der samtidig påpeger, at kapitalrejsningen i biotekbranchen i ti årtier aldrig er dykket to år i træk.

Christian S. Johansen ser da heller ikke nogle faresignaler i udviklingen.

“Niveauet for kapitalrejsninger har ligget relativt højt i nogle år, og været stigende i perioden 2012-2015, hvorfor en nedgang i 2016 ikke nødvendigvis behøver være et faresignal. 2015 var et ekstraordinært godt år med samlede kapitalrejsninger på 71,1 mia. dollar i 2015, hvorfor en nedgang i 2016 nærmere er et udtrykt for en normalisering,” siger Christian S. Johansen og tilføjer:

“Samtidig er der værd at bemærke, at 2016 stadig er det tredje bedste år i perioden 2001-2016 med samlede kapitalrejsninger på 51,9 mia. dollar.”

 USA's biotek steg 400 pct - nu vil dansk milliardfond kopiere boomet

 Biotekindustrien rejser flere penge end nogensinde før

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også