Dansk biotekselskab viser gode data på ASCO

Det danske biotekselskab Y-mAbs har på den store amerikanske kræftkonference ASCO fremvist gode toplinjeresultater for et af selskabets vigtigste lægemiddelkandidater.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Genmab er ikke det eneste danske selskab, der har fremvist data på den store amerikanske kræftkonference ASCO, som slutter i Chigaco senere tirsdag.

Også danske Y-mAbs, der har fokus på immunterapi, har fremvist data på den store konference for lægemiddelkandidaten burtomab til behandling af leptomeningeal CNS metastaser (kræft der spreder sig til hjernemembranen) fra neuroblastom (svulstsygdom, der rammer spædbørn og børn).

Toplinjeresultater fra det pivotale studie viste en generel overlevelse på 58 måneder hos patienter i behandling med 131I-burtomab sammenlignet med en gennemsnitlig overlevelse på 4,7 måneder og ingen langsigtet overlevelse eller kur hos en nutidig kohorte i det centrale tyske register for børnecancer, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.

Opfølgningsdata fra mere end et årti viser en generel langtidsoverlevelse på 40 pct., hvilket indikerer, at de behandlede børn er helbredt, lyder det endvidere.

”I en situation hvor ingen andre behandlinger er godkendt repræsenterer disse overlevelsesdata et sandt gennembrud og håb for disse børn,” lyder det fra adm. direktør i Y-mAbs Claus Møller.

 Europæisk særstatus til dansk cancerselskab 

 Dansk cancerselskab henter nye millioner 

 Dansk selskab kan score guldkupon  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også