Konkurrencestyrelsen ransager apotekere

Mistanke om karteldannelse blandt en række af Danmarks apotekere får Konkurrencestyrelsen til at gå ind i sagen.
Foto: Jacob Ehrbahn/ POLFOTO
Foto: Jacob Ehrbahn/ POLFOTO

I al hemmelighed har Konkurrencestyrelsen gennemført en række ransagninger blandt danske apotekere på grund af mistanke om karteldannelse.

Apoteker i Roskilde, Nykøbing Falster, Nakskov har fået besøg, og det samme har Danmarks Apotekerforening og Apotekernes Amba, der udvikler og markedsfører de danske apotekers eget mærke inde for hudpleje.

Det skriver Politiken.

Det er det intense opgør mellem apotekerne Betina Kjær Hansen og Thomas Sevel, som har sat gang i ransagningerne. De har i længere tid haft en konflikt om markedet i Nakskov, og i den forbindelse snakkede Thomas Sevel med TV 2 Business, hvor han fortalte at medlemmer af apotekskæden Apotekeren.dk havde aftalt, at de ikke ville hugge hinandens kunder. Det er i direkte modstrid med intentionen med den nye apotekerlov.

”Vi bifalder, at myndighederne holder skarpt øje med, at reglerne på området bliver overholdt. Apotekerloven fra 2015 har åbnet op for hård konkurrence apotekerne imellem, og den konkurrence skal naturligvis foregå på lovlig vis. Hvis nogen forsøger at skabe sig en uretmæssig fordel, er det noget, der skal sættes en stopper for,” siger Apotekerforeningens formand Anne Kahns, der bekræfter, at foreningen er blevet ransaget.

Konflikten mellem forskellige apoteker bygger på den nye lovgivning. Den åbner for, at apotekere kan åbne op til syv nye filialer, så længe det er inden for en 75 km radius af deres hovedapotek. Det betyder altså, at man kan gå ind på andre apotekeres områder. Indtil videre er der kommet 117 nye apoteker siden loven trådte i kraft. 

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har afvist at kommentere på sagen.

 Apotekere: Det er en mexicansk stand-off, vi står i lige nu

 Apotekere opruster med flere filialer

 "Det kan godt være, at der er nogle enheder, som må lukke" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også