MedWatch

Genmabs partner annoncerer stærke salgstal for Darzalex

Medicinalkoncernen Johnson & Johnson, der står for salget af Genmabs guldæg Darzalex, kan rapportere bedre end ventede salgstal for kræftmidlet.

Genmabs partner Janssen nåede i første kvartal en omsætning for kræftmidlet Darzalex på 255 mio. dollar. Det fremgår af kvartalsregnskabet fra Janssens ejer, Johnson & Johnson.

Salget er bedre end ventet. Analytikere estimerede ifølge Bloomberg News et salg af Darzalex på 231,5 mio. dollar.

Genmab modtager tocifrede royalties af Janssens salg af Darzalex og vurderede i årsregnskabet, at det vil hente indtægter på 930-1100 mio. kr. fra Darzalex i 2017. Forventningen er baseret på et estimeret salg af Darzalex på mellem 1,1 og 1,3 mia. dollar i år.

Johnson & Johnsons kvartalsregnskab overraskede også positivt på de overordnede linjer. Det justerede resultat per aktie landede på 1,83 dollar mod estimeret 1,77 dollar ifølge Bloomberg News. Desuden opjusteres forventningerne til 2017 til et resultat per aktie på 7-7,15 dollar mod tidligere ventet 6,93-7,08 dollar.

Herhjemme stiger Genmab-aktien med 2,5 pct. til 1286 kr. Kort inden partnerens regnskab lå Genmab til en gevinst på 2,2 pct. til 1283 kr.

Genmab har i en kort meddelelse bekræftet salgstallene for Darzalex. Størrelsen af den royalty-betaling, som Genmab vil modtage, fremgår dog ikke.

 Darzalex rykker et par skridt frem i Canada

 Sydbank: Afbrudt Darzalex-studie presser aktien men er ingen katastrofe

 Genmab dropper yderligere Darzalex-studier i lymfeknudekræft 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier