Sanofi vil bygge ny milliarddyr fabrik med samarbejdspartner

En ny fabrik til 2 mia. kr. i Schweiz skal sikre Sanofi en stabil produktion af biologiske lægemidler, som udgør 60 pct. af selskabets pipeline. Fabrikken bygges i et joint venture med schweizisk partner.
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon

Den franske medicinalkoncern Sanofi og den schweiziske medicinalproducent Lonzo vil sammen investere 270 mio. euro – cirka 2 mia. kr. – i et nyt storstilet biologisk anlæg, der skal producere monoklonale antistoffer fra 2020.

Det meddeler de to selskaber i en pressemeddelelse mandag.

Det nye anlæg, der pt. afventer myndighedernes godkendelse, etableres som en ligelig fordelt joint venture og skal ligge i Visp i Schweiz. Byggeriet forventes påbegyndt her i 2017 og at stå færdig i 2020.

I modsætning til traditionelt fremstillede kemisk syntetiserede lægemidler, fremstilles mange biologiske lægemidler ved hjælp af levende celler. De bruges til nye lovende behandlinger inden for hjerte/kar-sygdomme, neurologiske sygdomme og kræft.

”Cirka 60 pct. af vores pipeline er biologiske lægemidler, inklusive monoklonale antistoffer, som er deidkeret til nøglesygdomsområder som hjerte/kar, immunologi og betændelse, neurologi og onkologi,” siger Philippe Luscan, executive vice president for global industrial affairs i Sanofi i meddelelsen, hvor han tilføjer:

”Lonza er en meget erfaren partner på dette område, og de kapaciteter, som dette joint venture vil skabe, er afgørende for at møde vores patienters behov for disse vigtige behandlingsformer.”

Lonza, som tidligere har bygget tre lignende produktionsfaciliteter i USA og Singapore, vil bygge og drive infrastrukturen i det nye anlæg, som en talsmand for Sanofi siger vil skabe 200 nye arbejdspladser.

Sanofi, der har misset muligheden for at foretage to nye biotekopkøb i løbet af de sidste par år, har meddelt, at det er på udkig efter at indgå nye partnerskaber for at skabe mere vækst i virksomheden.

Medicinalselskabet er også åben over for at bytte aktiver efter en vellykket byttehandel med Boehringer Ingelheim, hvor tyskerne fik Sanofis dyrevelfærdsenhed Merial, mod at Sanofi fik den tyske virksomheds forbrugersundheds-aktiviteter sidste år. En transaktion, som ALK’s nuværende chef, Carsten Hellmann, stod i spidsen for at gennemføre.

 Ipsen overtager fem Sanofi-midler

 Sanofi får fjernet salgsblokade

 Sanofi henter næsten status quo efter let trav 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også