Sursød medvind til Valeant

Omstridte canadiske Valeant kan endelig notere sig en succes med en godkendelse af et nyt lægemiddel, men midlet skal markedsføres med en advarsel.
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz

Et nyt middel mod psoriasis er på vej ud på markedet i USA.

Den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, har nemlig godkendt lægemidlet Siliq fra canadiske Valeant til markedsføring. Det meddeler FDA i en meddelelse.

Godkendelsen af midlet sker dog med en løftet pegefinger på lægemidlet, hvor der advares om forøget risiko for selvmord ved brug af midlet. I de kliniske forsøg, der ligger til grund for godkendelsen, viste patienterne nemlig en øget selvmordsadfærd i form af både selvmordstanker og forsøg, oplyser FDA.

Valeant har købt Siliq, der indeholder det aktive stof brodalumab fra AstraZeneca. AstraZeneca var i gang med et fase 3-forsøg med midlet i samarbejde med Amgen, men efter man fandt ud af, at det gav patienterne selvmordstanker, forlod Amgen samarbejdet, og AstraZeneca valgte at sælge midlet til Valent.

Nu skal Valeant så ud og konkurrere med flere. Novartis har midlet Cosentyx på markedet, Eli Lilly har midlet Taltz, der blve godkendt sidste år i marts, mens Sun Pharma og Johnson & Johnson begge har midler på vej, som ligger hos FDA og venter på en godkendelse.

 Valeant sælger ud for milliarder  

 Valeant overvejer frisk start med nyt navn

 Nedturen fortsætter for Valeant efter horribelt kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også