Britisk vagthund siger nej til Pfizers brystkræftmiddel

Endnu en gang har det britiske prioriteringsinstitut vist, at det er en bidsk vagthund, når det gælder indførelsen af ny medicin i Storbritannien. Endnu et kræftlægemiddel har fået nej på grund af prisen, selvom det måske kan forbedre overlevelsesraten for patienterne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Pfizers brystkræftmiddel, Ibrance, er for dyrt til at det kan tages brug i det britiske sundhedsvæsen, mener det britiske medicinprioriteringsinstitut National Institute for Health and Care Excellence (NICE).

Det skriver flere medier, blandt andre Reuters.

NICE medgiver, at Ibrance, som indeholder det aktive stof palbociclib, måske kan give en vis forbedring i den samlede overlevelsesrate, men det er ikke noget, der kan kvantificeres ud fra kliniske forsøg.

”Selv når der tages højde for disse potentielle fordele, er det stadig ikke nok til at gøre palbociclib omkostningseffektivt på sin nuværende pris,” siger Carole Lonson, direktør for NICES’s center for medicinsk teknologivurdering i en pressemeddelelse.

Ibrance står til en listepris på 2950 pund – cirka 25.500 kr. - for 28 dage.

Direktøren for Pfizers onkologiske afdeling i Storbritannien, David Montgomery, har noteret sig, at NICE’s beslutning ikke er endelig og siger, at selskabet arbejder på at finde en løsning, så lægemidlet kan komme ud på det britiske marked. Hvilket betyder at selskabet højest sandsynligt arbejder på at give yderligere rabatter på lægemidlet.

NICE må udsætte planer om brugerbetaling

NICE siger nej tak til dyre kræftmidler

NICE siger ja til GSK's astmabehandling efter rabat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også