Pfizer dropper diabetesmiddel

Den amerikanske medicinalkoncern Pfizer har stilfærdigt lagt udviklingen af et diabeteslægemiddel, der havde været testet i fase 2, på hylden sammen med udviklingen af to andre lægemiddelkandidater.
Foto: /Ritzau/AP/Mark Lennihan
Foto: /Ritzau/AP/Mark Lennihan

Det bliver ikke lægemiddelkandidaten PF-06291874, der kommer til at betyde et fodaftryk inden for diabetes for Pfizer. Den store amerikanske medicinalkoncern har ifølge FierceBiotech valgt at droppe den videre udvikling af aktivet.

Pfizer opdaterede sin pipeline i forbindelse med tirsdagens offentliggørelse af årsregnskabet, og heraf fremgår det, at lægemidlet, der var en glukagonreceptor-antagonist, som afsluttede et fase 2-studie i september sidste år, ikke længere er en del af pipelinen.

Selskabet har i forvejen ikke det store fodaftryk inden for diabetes. Det fremmeste produkt i pipelinen er SGLT2-hæmmeren ertugliflozin, som man har et samarbejde med Merck & Co. om, og som afsluttede dets afgørende fase 3-studie i september sidste år med positive resultater.

 Pfizer tjente 50 mia kr i 2016, men skuffede i fjerde kvartal

 Pfizer støtter opstartsfirmas diabetessats

 Pfizer har kig på Danmarks biobanker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også