Analytiker: Positiv stemning og nye tilhørere udløser Lundbeck-rekord

Genrejsningen af indtjeningen går tilsyneladende hurtigere end ventet for Lundbeck, og kombineret med et nyt amerikansk publikum kan det være årsag til kursrekord.
Foto: Sydbank/PR
Foto: Sydbank/PR
AF RITZAU FINANS

Medicinalkoncernen Lundbecks aktier fortsætter i rekordterritorium i tirsdagens handel uden egentligt selskabsspecifikke nyheder. Det skyldes nok en kombination af markedets generelt positive holding til selskabet, og måske at nye tilhørere har hørt om selskabet på J.P. Morgans Health Care konference.

Det vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Umiddelbart vurderer han, at kursstigningen, der tirsdag formiddag er på 1,4 pct. til rekordkursen 304,10 kr., er en "blanding af sentiment i forhold til at have en positiv forventning til Lundbecks indtjeningsgenrejsning" og selskabets deltagelse på J.P. Morgans Health Care-konference.

"Det ser ud som om, at genrejsningen af indtjeningen går hurtigere end ventet," fastslår han.

Han vurderer, at det ser ud til, at Lundbeck allerede i 2018 vil nå en EBIT-margin på niveau med farmasektoren - 25 pct. Det var Lundbecks langsigtede mål, der skulle være opfyldt i 2018-2020.

Der er ikke noget umiddelbart nyt på Health Care-konferencen, vurderer han efter at have nærlæst en udskrift af Lundbecks præsentation.

"Umiddelbart er det min vurdering, at der ikke er kommet nyt frem fra Lundbeck på konferencen," siger Søren Løntoft Hansen og tilføjer:

"Det virker som om Lundbeck blot gentager det, de har sagt senest ved regnskabet for tredje kvartal, men de gør det måske for en tilhørerskare, som ikke har hørt det før, og det kan være med til at drive aktiekursen til vejrs."

Præsentationen er ifølge Søren Løntoft Hansen, noget han har set og hørt før i forbindelse med de seneste kvartalsregnskaber.

"Lundbeck fokuserer på, at man har midler inden for depression, skizofreni og Parkinsons, hvis udvikling mere en kompenserer for patentudløb af andre produkter, påpeger han blandt andet."

Det bliver også påpeget på konferencen, at besparelsesprogrammet er med til at løfte indtjeningen.

 Lundbeck sætter rekord i et fladt marked

 Lundbeck-aktien flirter med højeste niveau nogensinde

 Kåre Schultz: Det er altså ikke stor magi

 Lundbecks topchef spår vækst i 2017 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også