Nordea: Flere Lundbeck-opjusteringer venter

Investorerne kan ifølge Nordea Markets sandsynligvis forvente fra flere opjusteringer fra Lundbeck i det kommende år. Et møde med Lundbeck-ledelsen har givet Nordea Markets forstærket tro på indtjeningen.
Foto: Lundbeck/PR
Foto: Lundbeck/PR

Lundbeck kan næste år meget vel tænkes at fortsætte ud af det spor, som i 2016 resulterede i hele tre opjusteringer. Efter et møde medicinalkoncernens ledelse har Nordea Markets'nedicinalanalytiker Michael Novod ifølge Børsen stor tiltro til især indtjeningsevnen.

"2017 ligner endnu et år med bedre resulater end ventet og opjusteringer, og takket være et solidt frit cash flow, venter vi at Lundbeck vil annoncere et aktietilbagekøb også," skriver Michael Novod i et notat ifølge Børsen.

Samtidig har analytikeren øget forventningerne til Lundbecks indtjening væsentligt for årene frem mod 2025 og hæver kursmålet fra 238 til 280. Fredag middag ligger kursen for Lundbeck-aktien på 278,60.

Michael Novod mener, at Lundbeck takket være nyere, profitable lægemidler og stram omkostningsstyring under topchef Kåre Schultz kan nå en EBIT-margin på lidt over 22 pct. næste år mod en ventet margin på 14,6 pct. i år. I 2018 kan det nå helt op på 26 pct. ifølge analytikeren, der også mener, at selskabet kan nå op på 30-32 pct. på længere sigt og dermed ligge væsentligt over dets eget udmeldte mål på 25 pct.

 Lundbeck-chef: Fremover vil vi have to til tre projekter om året, der går galt

 Jackpot: Lundbeck opjusterer for tredje gang

 Lundbeck-aktien er mere end fordoblet under Kåre Schultz

 Kåre Schultz: ”Vi ser et uændret prismiljø i USA” 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også