Lundbeck vil bruge lysfølsomme mus til forskning i depression

Den danske medicinalkoncern Lundbeck vil via et samarbejde med et amerikansk firma blive klogere på depressionen og bane vejen for bedre lægemidler.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Lundbeck søger med et nyt samarbejde i bogstaveligste forstand at kaste lys over depressionens gåde.

Selskabet har mandag indgået et samarbejde med amerikanske Circuit Therapeutics, der beskriver sig selv som verdensledende inden for såkaldt optogenetik.

Teknologien giver mulighed for at aktivere eller deaktivere udvalgte hjerneceller, der er gjort lysfølsomme via en bakterie. Ved at lyse på cellerne med indopererede optiske fibre kan cellerne derved styres og bringes til at fungere på særlige måder.

For Lundbeck gælder det om at forsøge at efterligne den måde celler i bestemte dele af den menneskelige hjerne fungerer på under depression.

"Denne nye teknologi med aktivering af hjerneceller gennem belysning giver os meget bedre muligheder for at undersøge depression i levende (muse)hjerner. Det kan forhåbentlig bane vej for bedre fremtidige behandlinger. Vi kan skabe samme biologiske tilstande hos mus som hos mennesker med depression og dermed få et meget mere præcist billede af sygdommen og mulighederne for at behandle den," skriver pressechef i Lundbeck Mads Kronborg i en mail til Ritzau Finans.

 Lodden sensation lurer hos Lundbeck

 Bananfluer giver Lundbeck større forståelse af Parkinsons

 Lundbeck udvider haj-samarbejde

 Boehringer indgår samarbejde om neurologi og fedme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også