Amerikansk undersøgelse af medicinalfirmaer kan blive større

To direktør hos en mindre generikaproducent er ifølge Bloomberg i færd med at kende sig skyldig i at have aftalt priser på lægemidler, og det kan føre til sigtelser mod flere direktører hos andre selskaber.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De er umiddelbart små fisk, men med små fisk kan man ofte fange større fisk. To direktører hos det mindre generikafirma Heritage Pharmaceuticals er ifølge Bloomberg i færd med at kende sig skyldig i aftalt spil i forhold til prisfastsættelse af lægemidler.

Jeffrey Glazer, en tidligere adm. direktør for Heritage Pharmaceuticals, og Jason Malek, en ex-præsident i firmaet, er blevet sigtet ved retten i Philadelphia, ifølge retsdokumenter, som blev gjort offentlige onsdag. De blev hver sigtet for at have konspirereret med andre medicinalselskaber, som ikke blev identificeret, i forhold til at fastsætte priserne på et antibiotikum, doxycycline hyclate, og et lægemiddel til behandling af diabetes, glyburid.

Anklagerne er de første fra den omfattende toårige undersøgelse af den generiske medicinalindustri. De to direktører forbereder sig ifølge Bloomberg på at erklære sig skyldige, og deres samarbejde kunne føre til anklager mod chefer hos andre producenter.

Mylan har været den dominerende producent af en forsinket-frigivelsesversion af doxycycline hyclate ifølge data indsamlet af Bloomberg Intelligence. Heritage Pharmaceuticals har også produceret en lignende version af dette antibiotikum. Mylan skriver i en e-mail til Bloomberg, at virksomheden samarbejder med undersøgelsen, og at selskabet ikke kender til nogen beviser for, at Mylan deltog i aftalt spil.

Mylan er dog langt fra den eneste producent af dette middel. En række andre generikaproducenter såsom Endo, Sun Pharma og Teva producerer det også. Men ingen af alle disse selskaber er navngivet i sigtelsen i Heritage-sagen. Her bliver dette blot benævnt som "virksomhed A".

 USA kigger på ulovlige prisaftaler på kopimedicin

 Generikaproducenter sagsøges i USA

 Amerikansk distriktsadvokat gransker Novo-aktiviteter

 En fed forretning at være whistleblower

 Mylan bliver stævnet af de amerikanske myndigheder

 Tre store medicinalselskaber undersøges for prisfusk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også