Bavarian er mest udsat for spekulantskepsis

Det danske biotekselskab Bavarian Nordic må ifølge Økonomisk Ugebrev bære den tvivlsomme ære af at være den mest shortede aktie herhjemme.
Foto: /ritzau/Philip Davali/
Foto: /ritzau/Philip Davali/

Spekulanterne kredser om det danske biotekselskab Bavarian Nordic. Firmaets aktie er nu ifølge Økonomisk Ugebrev den mest shortede aktie herhjemme.

Den ære tilfaldt i sidste uge firmaet, efter at den overtog førstepladsen fra FLSmidth. Shorthandlerne har nu indberettet ejerskab af 4,41 pct. af Bavarian Nordics aktiekapital. På tredjepladsen finder man det danske medicoselskab Ambu med 2,25 pct.

Det er især fire udenlandske spekulanter, som ifølge Finanstilsynets opgørelser dominerer i forhold til at håbe på en snarlig nedtur for det danske biotekfirma, hvis aktie i år i øvrigt er faldet med næsten 35 pct.

Største shortposition har Millennium International Management LP med 1,35 pct. af Bavarian-aktierne, hvilket de kom op på den 17. november. Dernæst finder man Capital Fund Management, som samme dag nåede op på 0,89 pct. Samme sats har Marshall Wace LLP per 10. november. Sidst har vi Arrowstreet Capital Limited Partnership med en position per 20. september på 0,77 pct.

 Gammel bekendt spekulerer i Bavarian-nedtur

 Bavarian: Rekordhøj spekulation i kursfald

 Nye udenlandske spekulanter angriber Bavarian Nordic

 Amerikanske spekulanter spår fiasko for Bavarians næste store håb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også