Finanshus skeptisk over for Genmab

Det tyske finanshus Berenberg har indledt dækning af Genmab, og analytikerne har ikke umiddelbart tiltro til, at det danske biotekselskab kan øge sin markedsværdi.
Foto: Genmab, PR
Foto: Genmab, PR
Af RITZAU FINANS

Genmab kan fremover se frem til store indtægter fra partneren Janssens salg af kræftmidlet Darzalex, men aktiemarkedet har taget fuldt højde for støt stigende indtægter, og derfor indleder det tyske børshus Berenberg dækning af Genmab med den neutrale anbefaling "hold".

Berenberg estimerer, at Janssen Biotech vil nå et topsalg af Darzalex på 7,4 mia. dollar i 2025. Det vil give Genmab væsentlige royaltyindtægter og også milepæls-betalinger, konstaterer Berenberg, der regner sig frem til et kursmål på 1200 kr. - 49 kr. under aktiens slutkurs torsdag.

"Vi mener, at den nuværende aktiekurs værdisætter Darzalex' store potentiale fuldt ud som følge af de stærke data, der er kommet frem til nu, og vi ser øget risiko på nedsiden, når den første strøm af nye patienter tager af og salgsvæksten normaliserer sig," skriver Berenberg i et notat.

Genmabs øvrige pipeline har ikke for nærværende potentiale til at løfte interessen for aktien, vurderer Berenberg.

2025-estimatet for Darzalex fordeler Berenberg med 6,2 mia. dollar på knoglemarvskræft og 1,2 mia. dollar i andre kræftindikatoner. Estimatet er ifølge Berenberg på linje med konsensus blandt andre analytikere.

På Genmabs kapitalmarkedsdag i sidste uge henviste administrerende direktør Jan van de Winkel dog til et gennemsnitligt topsalgsestimat blandt analytikere på 8 mia. dollar alene i knoglemarvskræft.

Berenberg har også indledt dækning af det tyske biotekselskab Morphosys, som blandt andet arbejder på at udvikle et konkurrerende middel til Darzalex. Berenbergs anbefalingen af Morphosys, der om alt klapper, vurderes at kunne være på markedet med sit rivaliserende middel i 2020, er "køb".

 Genmab gør klar til klinisk stormløb

 Sådan kan Genmabs finanser se ud de kommende år

 Genmab-chef: Darzalex skal udgøre rygmarven i behandlingen

 Sydbank: Darzalex' succes får konkurrenterne til at samarbejde

 Jefferies: Data peger på game-changer for Genmab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også