Rygte: Valeant klar til at sælge ud af arvegodset

Ifølge Wall Street Journal kigger Valeant på at sælge flere enheder fra for at kunne betale tilbage på sin store gæld. Japanske Takeda skulle angiveligt være interesseret i en af enhederne.
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz

Forretningsområderne inden for både mave og øjeoperationsudstyr hos canadiske Valeant er angiveligt til salg.

I hvert fald hvis man skal tro den amerikanske avis Wall Street Journal.

Avisen skrev i går, at Valeant er langt fremme i forhold til at sælge sin mave-enhed Salix til japanske Takeda for omkring 10 mia. dollars, altså omkring 67 mia. kr.

Valeant købte selv enheden for godt halvandet år siden for 11 mia. dollars, altså næsten 74 mia. kr., men er tvunget til at sælge ud på grund af stor gæld.

Frasalgene sker for at nedbringe Valeants bankgæld på omkring 12 mio. dollars, en gæld der blandt andet er blevet oparbejdet, efter medicinalselskabet blev involveret i en regnskabsmæssig skandale sidste år.

Takeda har allerede tidligere på året prøvet at købe Salix i et fælles bud med den private kapitalfond, TPG, men dengang stod Valeant midt i et direktørskifte, og bestyrelsen ville lade den nye adm. direktør, Joseph Papa, komme på plads og lægge sin egen strategi for det skandaleramte selskab, før et salg blev bestemt.

Opkøbet passer godt med Takedas planer om at udvide i USA og Europa, planer som Wall Street Journal også skriver om i dag.

Takeda har afvist over for avisen at kommentere på et eventuelt opkøb af Salix, men siger til avisen, at det går efter ”at accelerere sin vækst” og "diskuterer med mange parter" omkring handler af lægemidler, der behandler mavesygdomme, kræft og andre områder.

I dag skriver Wall Street journal så også, at Valeant også er ved at undersøge et frasalg af sin forretning af udstyr til øjenoperationer. Det skulle angiveligt kunne indbringe canadierne yderligere 2,5 mia. dollars, 16,8 mia. kr.

Avisen kan dog ikke afsløre, hvem der skulle være interesseret i et køb.

Læger raser på ny over Valeants prisforhøjelser

Valeant sagsøges af storinvestor

Avis: USA vil starte straffesag mod Valeant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også