Rebien: USA-problemer er konkurrenternes skyld

At der er opstået så omfattende problemer med insulinmarkedet i USA, skyldes Novo Nordisk-rivalernes mangel på innovation, mener topchefen.
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/Arkiv

Novo Nordisk snarligt afgående topchef Lars Rebien Sørensen langer ud efter konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi, når det kommer til problemerne på det amerikanske marked. Problemer som i høj grad har bidraget til Novo Nordisks krise, der har kostet aktionærerne over 350 mia. kr. i tabt kursværdi i løbet af de sidste tre måneder.

Det skriver Børsen.

"Hvis du ser på konkurrenternes produktportefølje, så har Lilly ikke en innovativ basal insulin, så den eneste måde, de kan gå til markedet, er med en kopi af et gammelt produkt (Lantus, red.), som tilfældigvis er Sanofis produkt. Sanofi har et produkt, som er en højkoncentreret version af Lantus, og sådan som jeg vurderer det, med den bias jeg har, så er det ikke væsentlig innovation. Du kan sige, at det har været svagt med innovationen fra vores konkurrenter inden for insulinområdet," siger Lars Rebien som svar på spørgsmålet om, hvorvidt konkurrenterne har ødelagt værdien af insulinmarkedet.

Det er blandt andet Eli Lillys december-lancering af insulinen Basaglar, der er en kopi af Sanofis Lantus, som slår hårdt. For det sænker prisniveauet på alle insuliner, og rammer derfor også Novo Nordisk Tresiba.

Claus Henrik Johansen, senior porteføljeforvalter i Danske Bank giver Lars Rebien ret. Han fortæller, at introduktionen af Basaglar har givet de amerikanske indkøbere lejlighed til generelt at lægge pres på insulinmarkedet.

 Rebien efterlader en uventet udfordring i afskedsgave

 Novos store drømme er endt i et mareridt

 Novos aktionærer er blevet 327 mia. kr. fattigere i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også