Investorer tvivler på Novos langsigtede mål

Prispresset og modgangen i USA kan vise sig at blive længere end de to år, som Novo Nordisks ledelse kalkulerer med, lyder det fra flere investorer.
Foto: Jens Lindhe
Foto: Jens Lindhe

Det er langt fra sikkert, at Novo Nordisk er ude af det amerikanske uvejr allerede om to år. Det siger flere investorer til Dagbladet Børsen tirsdag, og sætter dermed spørgsmålstegn ved, om diabetesgigantens langsigtede mål kan nåes.

"Der er modvind fra flere sider, så det langsigtede mål på 10 pct. (vækst i driftsoverskuddet, red.) bliver svært at nå, og det er uklart, om der kommer gennemsigtighed på kort sigt," siger Øyvind Fjell, porteføljeforvalter i norske Delphi Funds, til Dagbladet Børsen. Delphi Funds har i det seneste kvartal solgt sin beholdning af aktier i Novo.

Øyvind Fjell vurderer over for avisen, at det vil være svært for Novo at modstå prispresset også i 2018, 2019 og 2020 og giver derfor udtryk for, at pengene i øjeblikket er bedre placeret andre steder.

Novo Nordisk kommer med regnskab for tredje kvartal på fredag den 28. oktober.

 Finanshus sænker kursmål på Novo

 Novo-produkt mister terræn i USA

 Novo indgår amerikansk forlig om blødermiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også