Bank sænker Lundbecks kursmål efter skuffende studie

Jyske Bank sænker kursmålet på Lundbeck-aktien efter selskabets skuffende studie med et Alzheimers-middel.
Foto: Jens Dresling/Ritzau/arkiv
Foto: Jens Dresling/Ritzau/arkiv
AF RITZAU FINANS

Det koster på kursmålet hos Jyske Bank, at Lundbecks store satsning inden for Alzheimers ikke klarede skærerne i et forsøgsstudie.

Jyske Bank sænker kursmålet til 295 kr. fra tidligere 330 kr. Banken holder dog fast i sin købsanbefaling, efter at det torsdag aften stod klart, at midlet Idalopirdin ikke viste den ønskede effekt i det første af tre fase 3-studier.

"Den manglende effekt får os til at tvivle på chancen for succes for de to andre fase 3-studier. Vi har derfor fjernet Idalopirdin fra vores case og reducerer vores kursmål til 295 kr., hvoraf de 30 kr. er relateret til fjernelsen af Idalopirdin, og 5 kr. skyldes en ændring af den risikofri rente," skriver Jyske Bank.

"Med det formentlige tab af Idalopirdin vurderer vi, at Lundbeck mistede en lovende kurstrigger, og aktiecasen kommer nu til at fokusere mere på eksekveringen af nyere produkter så som Trintellix/Brintellix, Rexulti og Onfi," skriver banken videre.

Lundbeck-aktien dratter fredag eftermiddag med 15,5 pct. til 229,50 kr.

 Lundbeck kikser fase 3-studie med Alzheimers-middel

 Lundbeck-direktør: Spørgsmålet er, om vi har disponeret rigtigt 

 Forskningsdirektør: Alzheimersmiddel kommer næppe på markedet

 Lundbeck-rival: Fejlet studie forventet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også